|
Æggekage med bacon.
4 pers.
1 pakke eller ca. 8 skiver håndskåret bacon
6 æg
2 tsk. maizena
1½ dl. mælk
1 tsk. salt
1 knsp. hvid peber
2 tomater skåret i både
2 spsk. finklippet purløg
Tilbehør:
Rugbrød
Sennep |
Læg bacon på en tør pande. Steg det ved jævn varme, vend det af og til.
Pisk æggene let sammen. Udrør maizena med mælk. Hæld blandingen i æggene og tilsæt salt og peber.
Pisk det hele let sammen. Tag baconen af panden. Lad der blive ca. 2 spsk. fedt tilbage på panden.
Hæld æggemassen på panden ved ret kraftig varme. Dæmp varmen.
Stik af og til i æggekagen med en palletkniv, så det flydende kan løbe ned. Læg evt. et låg over nogle min.
Læg bacon på æggekagen lige før den er helt stiv. Drys purløg over ved serveringen.
Variation:
Man kan komme næsten alt i eller på en æggekage.
F.eks. skinke, rejer, kogte grønsager, ristede tomater, ristede champignoner, pølser osv. |